Malerfirma: Vælg maling af god kvalitet
Når der skal males i hjemmet – hvad enten det er udenfor eller inden for – er det vigtigt, at det sker med en god maling, der holder i mange år – og det får du kun, hvis du vælger høj kvalitet.
Der findes mange forskellige mærker af maling, når først du begynder at undersøge markedet, så hvordan vælger du, hvilken maling der skal bruges til en given opgave i dit hjem? Vi har spurgt et malerfirma på Sjælland for at få et par gode råd med på vejen:
“Det er helt enkelt: Du skal altid vælge en god maling, der ikke indeholder for mange kemikalier, og du kan med fordel gå efter nogle af de kendte mærker, fx Svanemærket, hvis du vil være sikker på, at malingen ikke indeholder nogle skadelige stoffer. Det er svært at sige, hvad du specifikt skal kigge efter, men vi kan roligt sige, at den billige maling, du finder på hylderne i dit lokale supermarked, ikke er den bedste.”
Kvalitetsmaling rækker længere
Sammenligner du en maling af dårlig kvalitet med en maling af høj kvalitet, vil du opleve, at den billige ikke dækker særlig godt. Det betyder, at du skal male væggen mange flere gange, før du får et acceptabelt resultat, og dermed er det næsten umuligt at give væggen en god finish. Og det er ikke bare det; jo flere gange du skal male, jo mere tid skal du bruge, og det samme gør sig gældende med antal liter af maling, der skal til for at klare opgaven hos dig.
Samlet set betyder ovenstående, at du i sidste ende vil opdage, at det ikke nødvendigvis er dyrere at vælge den maling, der koster mest; du sparer nemlig penge på den lange bane, fordi kvalitetsmaling rækker længere, og du kan dermed nøjes med mindre – og så skader det jo ikke, at du heller ikke skal knokle nær så hårdt.