Få den perfekte teint med den rette makeup

22 June 2019
Astrid Pedersen

editorial

Hvis man forstår at lægge en flot makeup, fornægter resultatet sig ikke. En makeup, som er lagt på professionel vis, kan få huden til på én gang at stråle og synes silkemat, uanset om der er tale om dagslys eller aftenstemning. Hvsi du selv vil lære, hvorledes du lægger en makeup som udglatter din teint og får din hud til at synes pletfri og ensartet, er der faktisk blot ganske få forholdsregler, du bør følge, når du skal vælge din makeup.

Find den rette makeup – den skal passe til din huds type og tone

Der findes rigtig mange forskellige typer makeup på markedet i dag – og det kan godt være vanskeligt at gennemskue, hvilken man skal vælge. Mange vælger at bruge både primer, concealer, foundation og pudder, hvilket kan give et lettere maske-agtigt udtryk – i hvert fald hvis man ikke forstår at moderere sig.

I det daglige kan du faktisk nøjes med en let foundation – eventuelt oven på en farvet dagcreme, for eksempel en BB creme, for at give ekstra dækning. Du bør dog være obs på, at ikke alle typer makeup går lige godt til alle typer hud. Har du fedtet hud, bør du vælge en ”tør” makeup – det vil sige, en makeup uden olie – som kan opsuge fedtet fra din hud. Og har du tør hud, skal du omvendt finde en makeup, som plejer huden med fugt og næring.

Har du tendens til rødme, findes der makeup med grønlige toner, som balancerer de rødlige. Og du bør aldrig vælge en makeup, som er mere end højst en tone mørkere eller lysere end din hud – for så kommer det til at se meget kunstigt ud. Ligger du og balancerer mellem to nuancer, kan du blande dem, og dermed opnå en matchende tone.

Du kan købe billig makeup på sephora.dk