Hvad er en kunstig tandkrone?

07 May 2020
Astrid Pedersen

editorial

Tandkronen er den synlige del af tanden, som ses oven for tandkødets kant. Det er vigtigt at have en god og stærk tandkrone med en solid emalje, således at vi kan bide og tygge maden uden at tanden går i stykker. Med tiden kan tandens krone blive misfarvet, når emaljen får pletter af eksempelvis kaffe eller tobaks røg. Misfarvning kan også forekomme hvis tanden er rodbehandlet. Dette er især kosmetisk irriterende, hvis det drejer sig om en af de forreste tænder.

Går tandkronen i stykker, for eksempel i forbindelse med et traume eller fordi du har tygget i noget hårdt, er det ikke altid muligt at reparere den tilstrækkeligt ved hjælp af en fyldning. Og i så tilfælde skal der monteres en kunstig krone.

Hvornår har jeg brug for en kunstig tandkrone?

Er du træt af en af dine tænder, som med tiden – eller efter en rodbehandling – er blevet voldsomt misfarvet i forhold til de andre, kan du få erstattet tanden med en kunstig tandkrone. Det samme gælder hvis du, som beskrevet oven for, har været så uheldig at knække eller flække en tand.

Hvis tandens rod er intakt kan du få monteret en kunstig tandkrone. Tandlægen vil i denne anledning slibe resten af din naturlige tand ned til en spids, på hvilken den nye krone skal monteres. Kronen vil typisk være fremstillet af plast, porcelæn, eller en stærk blanding af metal og keramik. I forbindelse med tilvirkning vil din nye kunstige tandkrone blive tonet i en farve, så den ikke er til at skelne fra resten af tænderne i rækken.

Hvem kan hjælpe med montering af tandkrone i århus?

Hos Tandlægerne på Stjernepladsen har de dygtige tandlæger, tandplejere og klinik assistenter stor erfaring med fremstilling og montering af tandkroner. Læs mere, og bestil tid på stjerneklinik.dk