Sådan bliver rengøringen nemmere og sjovere
Det er de færreste, der elsker at rengøre badeværelset og det er de færreste, der finder det sjovt. Men det er noget, du ved, at du skal gøre, da toilettet trods alt er en af de mest beskidte dele af dit hus! Hvis du ikke passer på dit badeværelse, risikerer du, at der kan komme skimmelsvamp og det kan derfor blive sundhedsskadeligt. Det vil vi dog forsøge at hjælpe dig med at undgå, så her er nogle tips til, hvordan du kan gøre rengøringen lettere – så det bliver mindre skræmmende og meget sjovere!
Lav en liste
Det er altid en god idé at lave en liste over de ting, som skal rengøres på badeværelset. En liste vil hjælpe dig med at gøre rengøringen mere overskuelig og du kan hjælpe dig selv ved at tjekke af efter hver ting, som du har rengjort. Her er en hjælpende hånd til listen, som du kan færdiggøre ud fra dine egne behov 1) rengør dit toilet, 2) rengør brusebad og badekar, 3) tør overflader i badeværelset af, 4) rengør håndvask og 5) støvsug gulvet.
Undgå skimmelsvamp
Der er faktisk mange, der døjer med skimmelsvamp på badeværelset. Det skyldes, at det er et rum, der ofte bliver fugtigt, fordi du går i bad. Hvis du glemmer at tørre væggene af, når du har været i bad, er der ikke blot risiko for kalkpletter, men også for at skimmelsvamp kan gro. Det er derfor særdeles vigtigt at huske at rengøre brusebadet og badekarret efter hvert bad.
Hvis uheldet er ude, er skimmelsvamp dog nemt at behandle og du bør kunne klare det med en omgang rodalon. Det er noget værre, hvis dit badekar har fået kalkpletter og slidtage i emaljen. I dette tilfælde bør du male dit badekar for at give det en ny emalje. Du kan læse mere om dette ved at søge på ‘Reparation af badekar’.