3 ting du skal huske hvis du køber brugt bil

17 October 2021
Steffen Hansen

editorial

Overvejer du at købe brugt bil? I så fald er der nogle ting der er gode at huske på. Når man køber brugt bil kan man godt ende med at miste både sine penge og sin nye bil, hvis man ikke ser sig for og sørger for at tjekke forskellige faktorer inden man køber bilen. I denne artikel får du 3 tips til, hvad du skal sørge for at huske på, hvis du skal ud og købe brugt bil.

Tag en prøvetur

Det siger egentlig sig selv, at man bør køre en prøvetur i bilen, inden man køber den. Det er dog vigtigt at du ikke bare lige kører rundt om blokken og tilbage igen, for sådan en tur er ikke lang nok til, at kunne afsløre eventuelle fejl og mangler ved bilen. Kør derfor en god lang tur, hvor du både udsætter bilen for bykørsel og for motorvej, så bilen bliver ordentlig varm og du derved kan høre eller se, om der er noget galt med den. Kør gerne en god lang prøvetur og bed så om en ny prøvetur efter et par dage, så du er sikker på at tingene er som de skal være.

Tjek bilens baggrund

Inden du køber en brugt bil, især hvis du køber af en privat sælger, så bør du undersøge bilens baggrund og forhistorie. Sørg derfor at tjekke servicebogen, for at se om service er blevet overholdt. Dette er ikke altafgørende for om det er en god bil, men det giver en indikation på bilens tilstand og hvordan den er blevet behandlet. Det er også en god idé at lave et nummerpladetjek, for at se om bilen er meldt stjålet eller om der skulle være gæld eller pant i bilen. 
Du bør også tjekke om sælgerens oplysninger, såsom kilometerstand og eventuelt udstyr, stemmer overens med den bil som du står over for. Har du brug for et nummerpladetjek, så læs mere her: https://www.biltorvet.dk/nummerpladeopslag