Rydning af et dødsbo kan kræve en stærk psyke

Du har nok oplevet det med, at det er blevet tid til at gøre rent i skuret rydde ud på loftet eller se, hvad der gemmer sig i et pulterkammer, og så falder man over en masse minder, som man ikke har set før.

Det kan gøre en helt nostalgisk, og man glemmer egentlig helt det arbejde, som man er ved at se på, fordi man så bruger tiden på at se på disse minder.

Endnu sjovere bliver det, når man kan dele dem med nogle, og det må helst gerne være dem, som man oplevede det med i sin tid.

Men det er så næsten skrækkeligt, når dem, man havde disse minder med, ikke er der hos en længere, men er gået bort.

Så kan man gange den oplevelse med ti, når man står med en person, der var en meget nær, og man skal rydde dødsboet, hvor der jo stort set ikke er andet end minder, der kan aktivere ens følelser.

Rydningen af dødsboet kan gøre en ret nostalgisk

Man havde egentlig sagt til sig selv, at man nok skulle kunne klare det, og man havde taget nogen med, der kunne større en, så man ikke var helt alene om det, og man faldt i staver og ikke fik udført arbejdet, der er for hånden.

For det er jo et arbejde, der skal gøres, så man kan opgøre, hvad man har med at gøre, om der er noget, der skal sælges, mens andet måske skal skrottes.

Men det er bare svært at gøre, fordi man ved, hvordan afdøde holdt af de ting, og så sletter man samtidigt sporene efter personen.

Derfor kan man gøre det nemmere for en selv med dødsbo rydning, når man får andre til at gøre det for en, så man kan få det lidt på afstand.